En kæmpe oplevelse …


Seriøsitet og professionalisme var det indtryk som Charlotte og Jesper fik, da de første gang stiftede bekendtskab med MK Huse og de to ting skulle vise sig at blive kendetegnende for resten af processen.
Charlotte og Jesper havde allerede fået MK Huse varmt anbefalet af venner og bekendte, men blev alligevel positivt overraskede over niveauet for samarbejdet. Hurtig tilbagemelding, tillid og kvalitet var tydeligvis en del af værdierne i MK Huse og afspejlede sig i alt hvad de foretog sig. Det var gode, sunde principper som gav Charlotte og Jesper en rigtig god mavefornemmelse.
Samarbejdet mellem arkitekten, MK Huse og familien var præget af dynamik og gensidig respekt, og resultatet af deres timer sammen blev et helt specielt hus, fyldt med skæve indfald, innovative løsninger og med stor respekt for familiens ønsker og behov – de perfekte rammer for en travl familie anno 2009.
1000 ideer og et drømmehus senere
160 dage efter det første spadestik var taget stod vi med nøglen til vores drømmehus i hånden og var blevet en kæmpe oplevelse rigere.
De 1000-vis af kreative tanker og ideer som vi havde tænkt sammen med MK Huse og arkitekten var blevet til lige præcist det antal, som skulle til for skabe det perfekte hus til netop vores familie.
Vores første møde med arkitekten foregik på vores byggegrund og allerede den gang blev vi imponerede over hans indlevelse og kreative tilgang til tingene. Men vi blev alligevel meget overraskede over, at han efter blot et møde formåede, at præsentere os for en skitsetegning som var så tæt på perfekt som man kan komme. Den professionalisme har ikke bare været kendetegnende for arkitekten. Vi har oplevet det gennem alle processerne i byggeriet af vores drømmehus og det er noget som giver ro og overskud.
Det her har ikke blot været vores projekt. Det har hele vejen igennem været et tæt samarbejde med MK Huse og resten af deres team med et fælles mål for øje. Med deres begejstring og indlevelse har de gjort det til en fælles oplevelse og sammen har vi faktisk drømt os til virkelighed.
Vi kan ikke sige nok rosende ord om MK Huse, men de skal ikke bare anbefales – de skal opleves.
Mange hilsner
Charlotte og Jesper
|